Kulturlørdag: Beatles for alle - en introduktion til gruppens musik
lørdag 4. september 2010 · kl 11:00
Alle kender The Beatles, har hørt deres musik og kan deres sange. The Beatles var trendsættere. Både i musikken, på pladecovers og sågar med deres frisurer og tøj. Men hvad var det ved Beatles og deres musik, der var så unikt og enestående?
Lørdag den 4. september får Krogerup besøg af tidligere musiker og programvært Per Wium, der afslører hemmeligheden bag Beatles’ succes. Per Wium har netop udgivet bogen "BEATLES FOR ALLE - en introduktion til gruppens musik" og fortæller i den forbindelse om, hvordan musikken blev til, hvorfor The Beatles adskiller sig fra alle andre musiknavne med deres originale musik, hvad sangskrivningen om ’lyden af the beatles’, handler om, samt hvad det nu var med den spændende relation mellem Lennon og McCartney
Per Wium har beskæftiget sig med The Beatles og
deres musik siden gruppen for alvor slog igennem i Danmark i 1963 – 64. Allerede som 10-årig mødte han The Beatles og deres musik. Fascinationen af gruppen betød, at Per Wium også selv begyndte at spille musik. Da The Beatles ændrede musikken i midten af 60’erne, fulgte Per Wium begejstret med. Han var fascineret af, hvordan gruppen fra Liverpool med nysgerrighed og mod blandede andre musikgenrer ind i deres musikunivers. Og hvordan de brugte selve pladestudiet som kreativ arbejdsplads.
Hør mere om dette, når Per Wium fortæller om Beatles på Krogerups kulturlørdag