Surprise-dag på Krogerup

fredag 16. marts 2012 · kl 17:15

Torsdag d. 1. marts vågnede eleverne på Krogerup Højskole op til, hvad de troede var en helt almindelig dag, men efter morgensamlingen kunne lærerne fortælle dem, at dagen stod på en surprise-udflugt

Efter den daglige rengøring kørte to store busser alle Krogerup-eleverne mod København. Første stop var Eksperimentariet i Hellerup. Her havde eleverne to timer til at ’lege’ og løse en række opgaver, som lærerne have forberedt. Herefter gik turen til Vesterbro, hvor eleverne blev sendt på foto-safari. Ud fra en række stikord skulle de med lidt fri fortolkning portrættere blandt andet ’venskab’, ’Vesterbro-business’ og ’hipster’.

Sent på eftermiddagen gik turen så tilbage mod den gamle højskole i Humlebæk, hvor skolens kokke havde forberedt en tre retters galla-middag. Her sørgede lærerstaben for, at alle ’galla-gæsterne’ havde fyldte glas og tallerkner. Efter middagen fortsatte festen i bedste Krogerup-stil i Natkassen.

Nyheder

Ny lærer fastansat på Krogerup Krogerup Højskole skifter ud i bestyrelsen Højskolens lange rejser står for døren Hvem skal have Hal Koch prisen 2013? Burmesisk munk bor på Krogerup Højskole






Krogerup Højskole – Krogerupvej 13 – 3050 Humlebæk – Tlf.: 4919 0380 – kontoret krogerup.dk