ved Sara Skaarup - kontoret krogerup.dk
Vær med til at diskutere kærlighed, psykologi og seksualitet.
Hvem spejler vi os egentligt i hver især? Hvornår er man en rigtig mand/kvinde? Hvori består ægte kærlighed? Hvad spiller ind på, hvordan vi opfatter verden omkring os? Hvilke kvaliteter har den enkelte, og hvordan bruger vi dem bedst? Kan man selv ændre sine tankemønstre? Er der forskel på at være sexet og seksuel, og hvad er tantra? Hvad har positiv psykologi at byde på?
Gennem en blanding af teori og praksis møder I hver gang nye udfordringer. Vi skal tale om troskab, lege med personlighedstests, dissekere kærlighedssange, læse kontaktannoncer, skrive breve til vores skyggesider, se i pornoblade og undersøge hvad vi selv har at byde på som partnere. Som supplement til debat og øvelser på skolen vil I komme på ekskursioner til steder, de færreste kommer. Hver måned får vi desuden på kurset en hemmelig gæst, der vil lægge op til diskussion med markante meninger eller fortælle fra sit eget, usædvanlige liv til refleksion for studiekredsen.
Målet er at øge jeres bevidsthed omkring personligt lederskab og selvansvar. Undervejs skulle I gerne skærpe evnen til at mærke jeres hjerte og lære jer selv bedre at kende som menneske og seksuelt væsen.