POLITISK SOMMERUNIVERSITET I SAMARBEJDE MED CEVEA

1. august - 7. august, uge 31

Kritiske røster påstår, at venstrefløjen har sejret sig selv ihjel og at det ikke længere giver mening at tale om højre og venstre. Men kaster man et blik på det danske samfund og resten af klodens udfordringer, er der god grund til at undersøge, hvilke bud centrum-venstre kan bidrage med: Der er brug for venstreorienterede visioner for fremtidens samfund. På kurset stilles der skarpt på en række problematikker: Kampen om danskhed, global opvarmning, ny ulighed og velfærdssamfundets bæredygtighed. Nye samfundsudfordringer kræver nye svar, og fælles problemer kræver fælles svar. I det nye århundrede har vi lært, at markedet ikke kan styre samfundsudviklingen alene. Men det kan konkurrencedemokratiets kortsigtede politikere heller ikke. Der er brug for store politiske idéer og lederskab. Vi inviterer dig til at deltage i en spændende uge hvor vi sammen diskuterer nye idéer og visioner for det samfund vi ønsker for os selv og kommende generationer. Dele af kurset er organiseret omkring 4 linjer.

Tilmeld dig nu, hvis du vil være med til at forstå, debattere og forandre.

Tilmeld facebook event

Kursusledere: Sara Mortensen, Krogerup og Tine Christensen, Cevea

SØNDAG D. 1. AUGUST

Introduktion

16.00 Dørene åbnes for indkvartering
18.00 Middag og velkomst
19.30 Introduktion til linjerne: Progressive ideer, Politisk Kommunikation, Kunst og Kreativ politik, samt Politisk ledelse

MANDAG D. 2. AUGUST

Udfordring I: Ny ulighed

09.30 Din linje-workshop
15.00 Oplæg ”Den ny ulighed”
17.00 ”Forsvar for den klassiske moderne storbys mangfoldighed”, Søren Ulrik Thomsen, digter og debattør

ELLER

17.00 ”Karl Marx’s idéer – hvad kan vi lære i dag?”, debat m/ Pia Olsen Dyhr, (MF, SF), Pil Christensen, tidl. talskvinde for Ungdomshuset og Lars Goldsmidt, direktør for Dansk Industri

TIRSDAG D. 3. AUGUST

Udfordring II: Danskhed

09.30 Din linje-workshop
16.00 ”Hvad er danskhed i dag – og hvad skal den være?”
19.30 ”Tid til forandring”- hvordan centrum-venstre skal brande sig, Mads Christian Esbensen, ekstern lektor i politisk kommunikation, Københavns Universitet og RUC

ELLER

19.30 ”Magt og ledelse i Danmark – hvem bestemmer og hvordan?”

ONSDAG D. 4. AUGUST

Udfordring III: Velfærdens pris

09.30 Din linje-workshop
15.00 ”Velfærd: Hvad skal vi leve af i fremtiden?”, Bent Greve, professor, Roskilde Universitet
16.30 ”Kommunikation med følelse”, Christine Lundgaard, byplanlægger og folketingskandidat

ELLER

16.30 ”Idéernes betydning for finanskrisen”, Jesper Jespersen, professor, Roskilde Universitet

TORSDAG D. 5. AUGUST

Udfordring IV: Klima

09.30 Din linje-workshop
16.00 ”CONCITO: En vindersag”, Martin Lidegaard, formand for tænketanken CONCITO
19.30 ”Fotografiet som dagsordensættende i det offentlige rum”, Søren Rud, fotograf og arrangør af udstillingen ”A 100 places”

ELLER

19.30 ”De forsvundne visioner i moderne politisk ledelse”, debat m/ Johanne Schmidt-Nielsen (MF for Enhedslisten), Morten Messerschmidt (MEP for Dansk Folkeparti) og Mette Frederiksen (MF for Socialdemokraterne)

FREDAG D. 6. AUGUST

Vores visioner

09.30 Din linje-workshop
15.30 Show-time: Linjerne præsenterer deres bud på fremtidens centrum-venstre tanker i form af et produkt
18.30 Festmiddag og koncert

LØRDAG D. 7. AUGUST

08.00 Morgenmad
09.15 Afsked og afrejse - vi siger farvel under bøgen

DU VÆLGER EN AF FIRE LINJER:

1) Progressive idéer – form fremtiden med dine ideer

Primære undervisere: Anders Dybdal, uddannelsesleder Cevea og Kristian Weise, analyseleder Cevea

Store idéer former historiens retning uanset om de er progressive eller konservative. Historiens drivkraft er ikke anonym, guddommelig eller helt uden for menneskets rækkevidde. Det er de store idéer, der flytter både videnskab, politik og samfund. På linjen stiller vi skarpt på hvad der karakteriserer progressiv tænkning, diskuterer politiske idéer om frihed, fairness og fællesskab og vil sammen give et bud på hvad centrum-venstres idépolitiske vision skal være.

Mandag ”Ideer om historiens drivkræft”, Anders Dybdal, uddannelsesleder, Cevea
Tirsdag ”Politiske idéer om fællesskab”
Onsdag ”Politiske idéer om fairness”, Niels Holtug, lektor Københavns Universitet
Torsdag ”Politiske idéer om frihed”, Anders Fogh Jensen, filosof, DISPUK
Fredag ”Fra idé til virkelighed”, Kristian Weise, analyseleder, Cevea

2) Politisk kommunikation – tal dig til magt

Primære undervisere: Anne Ristock Stender, kommunikationsleder Cevea og Eva Flyvholm, politisk rådgiver

Centrum-venstre er længe blevet be-skyldt for at halte langt efter politiske organisationer og partier på den politiske højrefløj, når det drejer sig om at kommunikere politiske budskaber. På linjen ’Politisk kommunikation’ vil du få et indblik i, hvordan man kommunikerer politisk og være med til at diskutere hvordan centrum-venstre fremover skal kommunikere sine budskaber.

Mandag ”Hvad er kommunikation og hvad kendetegner den politiske kommunikation?”, Anne Ristock Stender, kommunikationsleder Cevea
Tirsdag ”Samfundet stiller krav - hvad er det for et samfund centrum venstre kommunikerer i?”, Steen Vallentin, Lektor, Ph.d. ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS
Onsdag ”Legitimitet – hvad kan centrum-venstre kommunikere?”
Torsdag ”De nye medier skal i spil”- sociale medier som strategisk kommunikationsværktøj, Mikkel Skov, journalist, Spacesheep Productions
Fredag ”Fremtidens kommunikative platform - hvordan skal/ bør centrum-venstre fremover kommunikere?”, Annette Bjerre Ryhede, Ekstern lektor, Roskilde Universitet

3) Kunst & kreativ politik – indflydelse på en kreativ måde

Primære undervisere: Jesper Melson, Kulturkonsulent og kulturformidler og Fimmer Engel, musik-etnolog, musiker og musikformidler i DR

Linjen kunst og kreativ politik stiller spørgsmålet; hvilken rolle skal kunst og kultur spille i idékampen i Danmark? Ved at udforske kunst og kultur fra forskellige perspektiver og derved illustrere det iboende potentiale kunsten har til at skabe holdninger, udfordres du i vante forestillinger. Der lægges op til debat og til kreativ udfoldelse.

Mandag ”Introduktion til kunst og kreativ politik” og Fimmer Engel, Musik-etnolog, musiker og musikformidler i DR
Tirsdag "Hvordan en kulturminister påvirkes og træffer sine beslutninger - en kulturministers bekendelser", Jytte Hilden, Fhv. kulturminister og formand for Cevea
Onsdag ”Kunst er våben – et oplæg om kunst og politik”, Jakob Jakobsen, Billedkunstner og drivkraft bag Det Fri Universitet
Torsdag ”Kunst som et politisk sprog”, Jens Galschiøt, Kunstner og provokatør
Fredag Kreer dit eget politiske produkt på en kreativ måde, Jesper Melson, Kulturkonsulent og kulturformidler

4) Politisk ledelse – giv dit bud på en ledelseskanon fra venstre

Primære undervisere: Jens Jonatan Steen, direktør for Cevea og Mohammad Zubair Mojaddedi, udannelses-planlægger i Cevea

Tag med på jagt efter det gode politiske lederskab! Vi kigger de politiske ledere efter i sømmene, undersøger hvorfor de optræder så visionsløse, tester deres sans for værdibaseret ledelse og prøver at sætte billeder på de forskellige arketyper. Nogle af disse spørgsmål vil vi forsøge at besvare, problematisere og generelt blive klogere på under en uges kyndig ledelse på Cevea Sommeruniversitet.

Mandag ”Politisk ledelse - en introduktion”, Jens Jonatan Steen, direktør for Cevea og Mohammad Zubair Mojaddedi, udannelsesplanlægger i Cevea
Tirsdag ”Chaos management – hvorfor ledelse ikke behøver være kedeligt”, Uffe Elbæk, grundlægger af Kaospiloterne og direktør for World Outgames 2009
Onsdag ”Arketyper indenfor moderne ledelse – hvem er den perfekte politiske leder ”, Peter Mose, forfatter og kommunikationschef i Ingeniørforeningen
Torsdag ”Ledelse og viden – står faglighed til forfald”
Fredag ”Ledelsesbedrifter ved COP-15 – klimakampen vindere og tabere” Kommunikation i ledelse, oplæg og debat ved Per Meilstrup, Klimadirektør Mandag Morgen og en gadeaktivist

Læs også

RYTMISK OG AFRIKANSK KORSANG OPERA I FØLELSERNES VOLD I LYST OG NØD - JAGTEN PÅ DET GODE LIV EKSISTENS - NYDELSESDYRET I MENNESKET POLITISK SOMMERUNIVERSITET I SAMARBEJDE MED CEVEA ALL THAT JAZZ URO 2010 JUL PÅ KROGERUP Dette kursus er aflyst! Bliv Klimaambassadør/Become Climate Ambassador Fra haver til maver - leg og lav mad Spring ud i kunsten - i samarbejde med Louisiana En politisk og historisk indgang til Nicaragua i samarbejde med Mellemamerika Komitéen Dette kursus er aflyst! BEFRI DIN SKRIVNING AFLYST - Billedkunst Ungdomsdiplomati Nytår på Krogerup Symposium: IDEERNES KRISE I ÅNDSLIV OG POLITIK




Krogerup Højskole – Krogerupvej 13 – 3050 Humlebæk – Tlf.: 4919 0380 – kontoret krogerup.dk