Krogerup.dk

Nyhedsklip: Ind i idékampen

mandag 16. august 2010 · kl 13:28

Workshopping: Tænketanken Cevea og Krogerup Højskole afviklede i sidste uge for første gang forsøget Politisk Sommeruniversitet. Formålet er at sparke lidt liv i centrum-venstres svækkede intellektuelle infrastruktur, som trænger til forstærkning.

Af Johs Lynge

Mens agurketiden går på hæld, og offentligheden er travlt optaget af udenrigsministerens feriefadæser og oppositionslederens ægtemands kalenderkludder fra afvigte år, er man åndeligt anderswo engagiert i venstrefløjens vækstlag i disse dage. Man vil "tænke ud af boksen" og er derfor draget ud af byen en uges tid for at indtage Krogerup Højskole ved Humlebæk. En idyllisk beliggende intellektuel bastion i højskolelandskabet, som gerne lader sig erobre midlertidigt af CEntrum-VEnstre-Akademiet og deres sympatisører. Her er rød-grønne græsrødder af forskellige sorter såvel som professionelle folk fra faglige organisationer. Andre er beskæftiget i undervisningssektoren, nogle flere modtager endnu undervisning som studerende, mens andre igen virker i medie- og kommunikationsbranchen. Mange er ngo’ere på varierende niveauer, og en lille håndfuld har artistiske aktiviteter kørende – men alle har de flair for ideologisk forankring og værdibaseret networking. Ved velkomstmødet ironiserer Ceveas direktør Jens Jonathan Steen over det dominerende fokus i medierne. Boulevardavisernes klapjagt på Lene Espersen og Helle Thorning-Schmidt har grebet om sig, og stort set alle andre medier kører med ude på de private petitessers overdrev. Større problemkomplekser negligeres og vigtigere visions-diskussioner og værdidebatter må vige til skade for samfundet i både blå og rød optik.

De senere år har tilmed budt på et indiskutabelt tilbageslag for centrum-venstreorienteringen i offentligheden. Man har måttet trækkes med en borgerlig regering, dalende faglig organisering, Cepos’ opstart og voksende mediesynlighed, og yderligere liberal oprustning i periferien af den offentlige sfære med Liberal Alliance og den neo-liberale netavis/debatforum 180Grader. Det er længe siden, at man diskuterede, hvad der stod i aviser som Aktuelt, Land og Folk, Socialistisk Dagblad og tidsskriftet Politisk Revy. Det er også nogle somre siden, at den humanistiske højborg i den danske højskoleverden, Krogerup, har kunnet samle sjæle nok til et politisk sommerkursus, men denne uge er der noget nær fuldt hus. 75 kursister fylder den forhenværende herregård, hvis hvide neoklassicistiske hovedbygning fra sidste halvdel af 1700-tallet blev konverteret til kulturliberal højskole under førerskab af centrum-venstreintellektuelle ånder som blandt andre Hal Koch, Ole Wivel, Søren Bald og Erik Boel som forstandere, gennem de 64 år Krogerup har modtaget kursister.

Politisk produktions-højskole

Mange med ambitioner på egne og samfundets vegne har gennem årene gået rundt i højskolens rigeligt rummelige park, hvor man i uspoleret i stilhed - kun forstyrret af lidt fuglefløjt og mammut-træernes grønne lysvæld - kan samle og tilskære tankerne. Og dem bliver der tænkt nogle stykker af denne uge, så det knager, på Krogerup. Hvor der - som det officielle brand lyder – er "højt til loftet" og vidt til væggene, der er rige ny-antikke relieffer og modernistiske malerier. Diskuteret bliver der også i de mange PH-lampers skær. Men kursuslederen Tine Christensen er krævende klar i mælet ved velkomstmødet: Annammet viden og indbyrdes diskussioner, hvori verdenssituationen ordnes, skal ikke blot føre til kritisk stillingtagen. Handling må følge idéer, og projekter søsættes successivt med det strategiske formål for øje at sætte en centrum-venstredrejet dagsorden for Danmark. En dagsorden, der vel at mærke også har et globalt perspektiv indlejret og ikke kun et snævert nationalt sigte. Omdrejningspunkt for ugens aktiviteter er således ikke traditionelle højskoleforedrag og efterfølgende diskussioner, der skylles ned med kaffe og piberøg, men derimod en række workshops, hvor man har opinionsprodukter i støbeskeen. Produkterne præsenteres, når ugen er omme og kan være alt fra kronikforslag og politiske manifester til nye kampsange, performativ kunst og apokryfe idéer om politisk lederskab frakoblet moderne management og magtkynisme. Trænger man måske til et frikvarter fra de vidtløftige workshops, kan man tage sig en svalende dukkert ud for Humlebæks lille lystbådehavn og qua Krogerup-kursist lade de åndelige batterier vederlagsfrit op på det lokale kunstmuseum (Louisiana). Eller man kan forlyste sig med for eksempel Foreign Affairs i en lettere lurvet lænestol under et indrammet portrætfotografi af Krogerup-faderen Hal Koch på højskoleverdenens mest velassorterede bibliotek, som også abonnerer på Ceveas tidsskrift Vision. Opgør med godheds-patentet Foruden tidsskriftet og en analyse-enhed kører Cevea også flere uddannelses- og kursusaktiviteter, som Anders Dybdal leder. Sammen med en række andre yngre politiske aktivister var han med til at etablere Cevea som modsvar på Cepos, selvom man endnu ikke er i nærheden af deres volumen. Denne uge dirigerer han fællessangen - der blandt andet står på arbejdersange i boogie-woogie-versioner - samt en række workshops til fremme af politisk idéudvikling, som han finder tiltrængt: "Drivkraften i samfundet er ikke anonym eller guddommelig - men båret frem af menneskets idéer. Udviklingen drives heller ikke frem af en objektiv materialisme med selvindlysende klasseinteresser. Mennesker forandrer selv samfundet via idéer, de finder meningsfulde, hvilket hverken Marx eller mange andre mestertænkere mente". Dybdal mener til gengæld, at det hjemlige borgerlige netværk Libertas - der gødede jorden for Cepos - og ideologisk beslægtede angelsaksiske tænketanke har forstået mere end Marx og mange af nutidens samfundsteknokrater, hvad angår idéernes betydning. "Siden murens fald har venstrefløjen befundet sig i et ideologisk tomrum. Man mister troen på, at man via store idéer, i stil med efterkrigstidens velfærdsprojekt og 1800-tallets demokrati-dagsorden, kan forandre verden. I stedet for at forny tankesættet, er man via ’den tredje vej’ blevet til forvaltere af samfundsmaskineriet i en neo-liberal tidsalder. En forvaltning som bliver problematisk, fordi man bliver blind over for den stigende markedsgørelse af demokratiet, nye former for ulighed og privatisering af velfærden". Særlig kritisk er Dybdal og Cevea over for Nyrup-epokens afideologisering af debatten. "Når man mangler selvstændige projekter, er der intet til at binde identiteten sammen. Man forfalder til en forestilling om, at man i modsætning til ’de andre’ besidder en genuin godhed, hvor det, der adskiller os fra dem, er, at vi vil mennesket det gode. Ikke alene er den forestilling udemokratisk, den er også forkert. For selvfølgelig vil alle politikere uanset partipolitisk ståsted et – i deres øjne – bedre samfund for mennesket". I 1995 skrev daværende statsminister Poul Nyrup i et bidrag til debatbogen Den demokratiske udfordring, at det nye projekt for centrum-venstre må være at skabe "Det Gode Samfund". Nyrups grundtese er, at de tre klassiske ideologier har spillet fallit. "De kan ikke længere være retningsvisende for den udvikling, vi ønsker," skriver han og konkluderer, at udviklingen af "Det Gode Samfund" ikke kan baseres på store idéer inden for en ideologisk tradition. Og her sander den tredje vej til i teknokrati og tilbage står en moraliserende selvgodhed med Nyrups ord om "moralens årti", de uanstændige og stuerenhed - ifølge Dybdal. Som dog i dag er optimist på centrum-venstres vegne: "Primært på grund af finanskrisen, som forhåbentlig kan bidrage til en kritisk diskussion og en ideologisk nyorientering. Ligesom murens fald blev et negativt vendepunkt for venstrefløjen, kan den økonomiske krise, som også er ideologisk, måske blive det modsatte. For krisen giver anledning til at kritisere neo-liberalismens herskende idéer og at stille væsentlige spørgsmål som: Har vi det fuldendte demokrati? Hvordan sikrer vi bæredygtig vækst og velstand? Og hvordan sikrer vi, at velstanden også giver større velfærd? Jeg siger ikke, at vi har svarene på alle udfordringerne, men måske kan vi booste den idépolitiske debat".

Ræs mod bunden

Et indspark i debatten med teoretisk tyngde leverer økonomiprofessoren Jesper Jespersen i et eftermiddags-oplæg under titlen "Idéernes betydning for finanskrisen". Professoren, der også sidder i Ceveas rådgivende panel, formidler ved denne lejlighed formedelst en flaske rødvin makro-økonomiske problemstillinger, så hele højskoleholdet kan være med. Essensen er, at idéen, om at Chicago-skolens udbudsfilosofi kaldet monetarisme har den teoretiske model for, hvordan verdensøkonomien skal køres, har lidt et alvorligt knæk. For med finanskrisen har modellen, som den nobelprisbelønnede neoliberale økonom Milton Friedman (1912-2006) stod fadder til, fået et forklaringsproblem. Fokuseres der kun på udbud og ikke på efterspørgsel i den økonomiske politik, melder problemerne sig i krisetider. Her vil man i den monetaristiske logik lægge op til lavere lønninger, hvilket via færre omkostninger vil skænke arbejdsgiverne bedre betingelser for at omlægge produktionen. Således at de kan ansætte flere og producere løs og dermed ved hårdt arbejde kæmpe sig og samfundet ud af krisen – uden at staten anvender konjukturudlignende stimulanser. Professor Jespersen, der med keynesiansk kongruens leverede de teoretiske argumenter til Den Alternative Velfærdskommission, påpeger, at Friedmans model ikke iberegner, at også efterspørgslen falder, når lønningerne gør. For folk får jo mindre at købe varer og services for. Og således sættes der gang i en negativ samfundsspiral, som kun kan forværre økonomien og føre nye nedskæringer med sig. Vil man sætte ind over for arbejdsløshed og stagnation må man, i stedet for at stige på det ræs mod bunden som monetaristiske modeller medfører, stimulere efterspørgslen fra statslig side, lyder budskabet. Men samtidig sikre, at man ikke gentager fejlen fra 60ernes overstimulerede økonomiske politik, der resulterede i en krise, som kom bag på de økonomiske arkitekter, der havde teorierne fra den britiske efterspørgsels-ideolog John Maynard Keynes (1883-1946) som udviklingsperspektiv. Hvorfor en syntese mellem Keynes’ teser om efterspørgsel og Friedmans anti-teser om udbud må være vejen frem, ifølge professoren fra RUC, som dog ikke føler, at fagfællerne i akademia er med på den melodi. For på parnasset, fra centralbanker til universiteter og kommissioner, hersker der konsensus om monetarismens læresætninger, som gennem nogle og tredive år har bundfældet sig i en stil og grad, der har medvirket til den verserende krise og vanskeliggør vejen ud af den. Ikke overraskende bliver oplægget vel modtaget blandt de mobiliserende masser på Krogerup denne overskyede eftermiddag. Og i den daglige mini-version af Vision, der uddeles til alle deltagere i papirformat, konkluderer den ellers lettere blaserte redaktør Søren Villemoes ikke ubegejstret: "Jespersen leverede en let forståelig og tankevækkende analyse af den nuværende krise i økonomisk teori. Økonomer vil gerne forstå verden ud fra modeller, også selvom de godt ved, at deres antagelser ikke er realistiske. Der er brug for et opgør inden for feltet, hvor man giver plads til alternative tilgange. Ingen samfundsvidenskab har godt af et teoretisk monopol". Den unge politolog og JP-blogger, Villemoes, der også gør lidt væsen af sig i det tværpolitiske selskab Fri Debat, leverer hver dag eksorbitante mængder af perspektiverende kommentarer uden programmatisk prægnans. Men at være i modsætning til den traditionelle centrum-venstre tankegang om multikulturalisme, kosmopolitisk korrekthed, modkultur og tredje-vejstænkning sætter han tilsyneladende en ære i. Til gengæld har han en faible for dekonstruerende kritik, som han frit udfolder i metermål i de daglige flyveblade og under fredagens festmiddag til enkelte borddamers milde forargelse.

Basisdemokrati i facespace

Før ugens sidste økologiske måltid sættes til livs og festen skydes i gang med en samba-versionering af Sådan er kapitalismen, skal de forskellige workshops fremlægge deres idéer. Udvidelse af det liberale demokrati har ugen igennem været et centralt element i gruppediskussionerne, med det mål for øje at bevæge befolkningen fra passive demokratiforbrugere til aktive medborgere, der deltager i udformningen af egen velfærd. Lad alle feje for egen dør og verden vil være ren, sagde Goethe engang, hvilket ikke just er det ideologiske credo i denne forsamling. For det liv som danskerne udfolder som inaktive borgere og passive forbrugere i det herskende "konkurrence-demokrati" er ikke sagen. Det konstateres, at folk er blevet individualistiske og kun socialiserer med folk, der ligner dem selv. Eksempelvis via sociale netværk som facebook, hvorved sammenhængskraften i samfundet svækkes. En workshop, der har arbejdet under overskriften Politisk Kommunikation, præsenterer et produkt, der skal vække samfundssind og social bevidsthed i facespace. Derfor har man udviklet et avanceret men brugerrettet computerspil, der kan køres i facebook-regi. Sigtet med spillet er at få især yngre mennesker til at reflektere over, hvilke dilemmaer man som politiker står i, når der skal prioriteres. Skal man som borgmester i Græsted for eksempel bygge et nyt gymnasium på den grund, hvor den lokale fodboldklub huserer? Sådan lyder i hvert fald en af spillets udfordringer. Med produkter af denne art ønsker man altså at vække borgernes interesse for at deltage i demokratiet – ikke bare ved at stemme ved valgene og mene noget i meningsmålinger. For det dalende folkelige engagement på mange niveauer i samfundet er man bekymret for, hvad enten det florerer på arbejdspladsen, i skolen eller i foreningslivet. Demokratiet som styreform frygter man ikke for. Men demokratiet som samfundsform baseret på samtale og aktivt medborgerskab, som salig Hal Koch i sin tid formulerede det, er man øjensynligt ængstelig for. Mediernes personfiksering og ringere rum for politisk substans, i forhold til udfordringer som bliver stadig mere komplekse, er en alvorlig modspiller. Måske en større mundfuld end man lige magter at tage på en uge, hvorfor næste års sommeruniversitet med Cevea allerede er annonceret på Krogerups hjemmeside.

Bragt i Weekendavisen, 13. august 2010