Nollywood - oplæg om Afrikas Hollywood

tirsdag 14. februar 2012 · kl 20:00

Krogerup Højskole åbner dørene d. 14/2 kl. 20 til café for at lade to berejste herrer fortælle om Nollywood - kælenavnet for den Nigerianske filmindustri.

Journalist Kasper Tveden og fotograf Peter Kristensen har i de seneste to år besøgt Nigeria flere gange for at sætte deres boomende filmindustri under lup.

Lyset er uskarpt, lyden knitrer, og scenen trækker ud i langdrag - sådan ville man have beskrevet en typisk Nollywood-filmoptagelse - i hvert fald for nogle år tilbage - for nye hede vinde blæser i den nigerianske filmindustri.

Siden startskuddet med ’Living in Bondage’ i 1992 har Nollywood mest af alt været kendt for kvantitet fremfor kvalitet, men i takt med at publikums forventning er blevet større, er der kommet øget fokus på kvalitet og bedre historier.

Gennem Kasper & Peters besøg i Nigeria og millionbyen Lagos, hvor filmindustrien har til huse, er de kommet tæt på nogle af de største instruktører og stjerner i filmindustrien, som hér har udviklet sig til en stærk konkurrent til Hollywood.

Mød disse og hør mere om deres oplevelser fra Nollywood, når de to gæster Krogerup café d. 14/2 kl. 20.

Entré 55 kr., gratis for Krogerups Venner (bliv medlem for 250 kr. for et år, og deltag gratis i adskillige arrangementer på Krogerup Højskole).

Kalender

23.maj · Forfatter Knud Romer: Omvejen til sig selv 26.maj · MayBeats 2012 29.maj · EarthWisdom - indiansk visdom i en moderne verden 28.aug · "KreaKtivitet" med Christel Stjernebjerg 4.sep · "Skeletter i skabene" med Hanne-Vibeke Holst 25.sep · Åben sangaften med Rikke Forchhammer






Krogerup Højskole – Krogerupvej 13 – 3050 Humlebæk – Tlf.: 4919 0380 – kontoret krogerup.dk