ved Joachim Jepsen - kontoret krogerup.dk
Lær at udvikle, skrive og spille sketches til radio og TV.
Får du ofte ideer til skæve historier, gakkede karakterer eller dialoger? Nu har du muligheden for at bringe ideerne til virkelighed.
Kurset gennemgår alle faser i udviklingen af en sketch – fra de første spæde ideer, til en færdig produceret sketch, du kan spille for dine venner, lægge på YouTube eller sælge til radio- og tv-stationer. På dette kursus vil du lære at omsætte dine ideer til sjove karakterer og historier, som andre vil kunne genkende og lade sig overraske af.
På kurset vil vi arbejde med opbygning af en historie, overraskelsesmomenter og karakterudvikling. Du vil få vejledning i at skrive en god tekst med jokes og pointer og et godt plot, som tekstens målgruppe kan relatere sig til og forstå. Undervejs i forløbet vil du blive vejledt i at spille rollen. Her tages der udgangspunkt i forskellige skuespilteknikker lige fra improvisation til levering fra et foreliggende manuskript. Vi vil også arbejde med at give og modtage feedback på en konstruktiv måde.
Til slut indspilles sketchen som lyd- eller videosketch og klippes, hvorefter du har dit eget produkt i form af en sketch, som du evt. kan lægge på YouTube.
Der kræves ingen forudsætninger for at deltage i kurset, og du behøver ikke være nogen mester i at fortælle jokes. Dog forventes det, at du er nysgerrig og er villig til at gå på opdagelse i uopdaget land.