Vi er en bredt sammensat lærerkreds, der både har vores faglige og personlige engagement samtidig med, at der er plads til din mening og de spørgsmål, som du vil stille. Mange er engagerede i deres fag uden for skolen, med produktion af fotoudstillinger, bøger, film, koncerter osv.
Du er altid velkommen til at kontakte den enkelte lærer, hvis du har opklarende spørgsmål til det faglige - se også de enkelte studiekredse.

Forstander. Cand. phil. i musikvidenskab, sanger & korleder. Bor i hus på skolen. Rikke har desuden faret land og rige og Afrika rundt med sin tidligere vokalgruppe og bl.a. optrådt for Nelson Mandela og Desmond Tutu. Hun er stifter og leder af vokalgruppen Baobab, der synger sydafrikanske sange. Rikke fungerer som instruktør på korstævner og ved leder- og teamudvikling. Medstifter og tidligere formand i Mandela Center Danmark
Se hendes hjemmeside
Cand. phil. i film- og medievidenskab. Har derudover læst bysociologi på Sabanci University i Istanbul og Cultural Studies på Middlesex University i London. Bor på Vesterbro i København. Bjarne er vores lokale film-og flyspecialist og har udviklet mange af vores rejser til bl.a. Kina, USA, Marokko og Istanbul/Tyrkiet.

Cand. phil. i nordisk litteratur & fotografi. Bor i hus på skolen. Katrine er samtidig udøvende fotograf, med bl.a. udstillingen Ting der måske forsvinder (Kulturbro 2000 og Stutgart 2003), videoinstallationen Måltidet (Lund, Kulturbro 2002), udstillingen Min sovende familie (Berlin 2006), Visne Tulipaner ( Berlin 2010), samt fotobøgerne, Vestlig profil af den jyske halvø og Ting der måske forsvinder.
Se mere af Katrines foto- og videokunst på http://katrineussing.dk
Fag: Hovedfag: Fotografi, Valgfag: Fotografi

Læst pædagogik, journalistik, sprog, miljø og udviklingsstudier på universiteter i Qatar, Storbritannien, Frankrig og Norge. Bor i hus på skolen.
Stiftet Organisationen Crossing Borders , der arbejder med interkulturel kommunikation, konflikthåndtering og medier.
Holder foredrag om international konflikthåndtering og kapacitets-opbygning med fokus på Afrika og Mellemøsten. Arbejder som fotograf og konsulent for danske NGO’er, har skrevet adskillige artikler om Afrika og internationale forhold. Garba taler mange sprog og har boet mange år i Afrika, Mellemøsten og Skandinavien.
Læs Garbas artikler på http://www.garbadiallo.dk/
Fag: Hovedfag: Crossing Borders, Valgfag: The Middle East Behind the Headlines
Cand. Comm. med speciale i Kommunikation og Internationale Udviklingsstudier fra Roskilde Universitet. Underviser på Krogerups globaliserings- og rejselinje Verden Brænder, som danner, intet mindre end, engagerede verdensborgere. Sara har mange års erfaring med kampagnearbejde, organisering af unge og kulturarbejde for social forandring i Danmark og Latinamerika. Sara har tidligere arbejdet med internationalt udviklings- og solidaritetsarbejde i bl.a. Nicaragua og produceret dokumentarfilm i Nicaragua og Uganda. Sara har arrangeret dannelsesrejser til Burma, Mexico, Sydafrika/Zimbabwe, Bolivia, USA og Nicaragua.

Cand. Scient. Soc. med speciale i Journalistik og Internationale Udviklingsstudier.
Ulrich er uddannet journalist ved Roskilde Universitet, har arbejdet på Jyllands-Posten og Politiken og rapporteret hjem til de fleste danske dagblade fra forskellige steder i verden. På Politiken dækkede han især forhold om flygtninge og migration, ligesom han har skrevet speciale i flygtninge- og asylforhold i Danmark (beskrevet i Dagbladet Information: Flygtninge fængsles for dokumentfalsk og Sådan sylter myndighederne et konventionsbrud
Han har yderligere læst ’International Affairs’ på New School University i New York med særligt fokus på flygtningestudier, humanitær intervention og mediers rolle i fredsskabende missioner.
Fag: Hovedfag: Journalistik & Medier

Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus. Har i næsten 10 år arbejdet som journalist i DR og leveret nyheder og indslag til blandt andet Radioavisen, P1 Morgen, DR2: Viden Om, P3 Nyheder og P4 Østjylland. Jesper har i en årrække undervist i radio på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus, hvor han desuden har været censor på de årlige optagelsesprøver.
Har som freelancejournalist arbejdet som redaktionssekretær i Miljøministeriet, redaktør af magasinet Vejlederen og har leveret journalistiske artikler til blandt andre Ingeniøren, Teknikeren, Aftenposten i Norge, MiljøDanmark, Højskolebladet, Information og Kristeligt Dagblad.
Har en diplomuddannelse i strategisk kommunikation og har tidligere læst den humanistiske basisuddannelse på Roskilde Universitets Center med seks måneders studier på Universitá degli studi di Roma, La Sapienza.
Bor på højskolen med sin hustru og tre børn.
Fag: Hovedfag: Journalistik og medier, Valgfag: Kommunikation, Valgfag:Radio

Sigrid er kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet med fokus på udviklingsstudier. Hun har arrangeret politiske studie- og researchture til det afrikanske kontinent, hvor vejen både er gået forbi menneskerettighedsaktivister og tidligere massemordere. Derudover har Sigrid også boet i Uganda.
Sigrid har i mange år arbejdet med politiske kampagner og aktivisme i udviklingsregi, hvor hun især har fokuseret på retfærdige handelsvilkår, klimaforandringerne og multinationale selskabers skatteunddragelse.
Endelig spiller Sigrid i Danmarks eneste heavy metal pigegarde – Pigegarden fra Helvede.

Jørn Faurschou, der er uddannet i Danmark og USA, har bl.a. instrueret filmene Farligt Venskab, Albert, Brødrene og Dødens Horoskop. Han har instrueret mange afsnit af tv-serien Taxa og været konsulent og instruktør på tv-serien REJSEHOLDET, hvor et af hans afsnit vandt The International EMMY Award i New York, samt tv-serien ØRNEN som også vandt en Emmy Award.
Han har instrueret og konceptueret Skandinaviens dyreste Film-serie nogensinde. Nemlig den Tysk / Svenske Film-serie efter Henning Mankels bøger om Kriminalkommisær WALLANDER.
Han har været jurymedlem på mange filmfestivaler verden over og har grundlagt Danmarks første filmskuespillerskole i 2005 samt opbygget et Filmbuilding kursus til erhvervslivet.
Fag: Hovedfag: Film! Film! Film!

Journalist med mere end 30 års erfaring i såvel trykte som elektroniske medier. Har siden begyndelsen af 1990’erne desuden undervist i journalistik, holdt foredrag om medier og fungeret som ordstyrer ved konferencer og debatter. Er forfatter til en række bøger om journalistik, medier og politik. Formand for Journalistforbundets Cavlingkomité. Mediekommentator i Kristeligt Dagblad og medlem af avisens etikpanel. Kurt underviser på skolen i interview- og fortælleteknik.
Fag: Hovedfag: Journalistik & medier

Pato Siebenhaar har været aktiv musiker og sangskriver på den danske musikscene i ca. 14 år og driver pladeselskabet BlackCheese Records. I 2006 udkom debutpladen ’Music for Early Birds & Nighthawks’, hvilket gjorde ham til ’uundgåelig’ på P3. Med sangerinden Ane Trolle udgav han i 2008 pladen ’Couple Therapy’ som Trolle//Siebenhaar. Og med White Pony har han været med til at varme op for Nephew i 2010. Pato er en alsidig troubadour med rødder i ska-punk med bandet Furillo i 90’erne og er nu aktuel med sit nye soloalbum på dansk med singlen ’Gå For Det’.
Fag: Morgendagens Hit

Du kender hende måske fra Tv-programmet Vild Med Dans. Soffie har danset siden hun var helt lille og har gennem hele sit liv udviklet en stor kærlighed til dansen.
Hun har som dansk mester i ti danse repræsenteret Danmark i hele verden i både Latin, Standard og South American Showdans. Hendes foreløbigt bedste resultat er en sjette plads ved henholdsvis VM og EM i ti danse. Soffie har sit eget dansestudie Soffie Dance Studio .
Fag: Dans, dans, dans

Keramiker fra Danmarks Designskole. Desuden har han udstillet på en lang række gallerier i ind- og udland. Hans ting bliver solgt i udvalgte butikker i både København og Århus. Læs mere på www.peterglad.dk .
Fag: Keramik

Født d. 23. oktober 1980. Beatpoet. Har udgivet digtsamlingerne Hylet fra gaden (2006), Solsorten er en skrigende lort ved daggry (2008), Tilpas utilpasset (2008), Helt igennem gennemtjekket (2010), Alt for meget af den gode (2010), Før flyene styrter (2011), Spoken word albummene Sluk lyset (2007) og Nye Rytmer - live i studiet (2010). Har desuden fået tildelt Årets Publikumspris til Poesiens Dag 2005, Dan Turell Prisen 2011, medvirker på diverse cd´er og i forskellige magasiner/tidsskrifter, samt leveret over 750 live optrædener. Bl.a. også i Norge, Sverige, England og på Færøerne.
Fag: Skriveværksted

Direktør for centrum/venstre tænketanken Cevea.
Han er uddannet cand.scient.adm fra Roskilde Universitet og har tidligere været ansat for Socialdemokraterne i Folketinget og Europa-Parlamentet. Derudover har han arbejdet som pressemedarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke, freelancejournalist for Økonomisk Ugebrev og som embedsmand i Kulturministeriet.
Fag: Politisk Værksted

Har en bachelor i historie, og er ved at afslutte en bachelor i Økonomi på Københavns Universitet. Arvid er næstformand for Mellemfolkeligt Samvirke og er medstifter og tidligere formand for Den Republikanske Grundlovsbevægelse, samt initiativtager til Studenterforeningen Kritiske Politter. Arvid arbejder i øjeblikket for Venture Cup som inspirator og vejleder for unge iværksættere.
Fag: Politisk Værksted

Søren teaches the international program ‘International Current Affairs’. Apart from teaching, he regularly serves as an election observer and media specialist in elections in different countries in South America, Africa and Asia. In this regard he also maintains a role as advisor on communication and corporate social responsibility. As part of a master program on communication for development at the University of Malmö, he works with disadvantaged communities to identity and prioritize development goals through film for development. Søren has been involved in various arts projects as producer and advisor and is actively engaged in political activism, arts and LGBT activism.
Fag: International Current Affairs

Anders Koefoed er 29 år og er i gang med en kandidat i pædagogisk psykologi på IUP. Hans spidskompetencer ligger inden for fagene friluftsliv, idræt og psykologi med faglige interesser for motivation, læring og udvikling. En stor del af hans studie omhandler positive emotioner samt interaktionisme. Anders har spillet på landsholdet i undervandsrugby og er instruktør i havkajak, klatring, MTB, kystlivredning, styrketræning og fitness, cykling/spinning og boksning.
Fag: Friluftsliv

Uddannet cand. mag. i filosofi ved Københavns Universitet, foredragsholder og underviser på Folkeuniversitetet i København. Mads arbejder desuden med at anvende filosofi i mere utraditionelle kontekster som musikvideoer og computerspil og har stået bag det samfundskritiske kunstprojekt, Nihilistisk Folkeparti. De seneste år har Mads beskæftiget sig filosofisk med autenticitetsbegrebet og undersøgt, hvordan længslen efter autenticitet kommer til udtryk i forskellige sammenhænge - fra reklameverdenen og dansk politik til Burning Man-festivalen i Nevadaørkenen. Se Mads Vestergaards hjemmeside .
Fag: Filosofi

Toke er ved at færdiggøre sin uddannelse i Performance Design og Virksomhedsstudier på RUC. Her har han specielt beskæftiget sig med kreativt lederskab og praktisk produktion af events.
Han har altid en masse event-baserede og ’skæve’ projekter i gang ved siden af studierne. Han er bl.a. en af mændene bag festkollektivet POLKA, bordtennis-projektet Ping Out og skate-eventen Helligdommen. Derudover samarbejder han med en række bureauer omkring afholdelse af forskellige events.
Han elsker at gøre ide til virkelighed - og det må gerne være stort og excentrisk!
Fag: Event making - MayBeats, Event making - Vinterlyd

Anders Filipsen (b. 1979) is a pianist and composer living in Copenhagen. He has attended the Rhythmic Conservatory in Copenhagen, which he finished in 2010, and was soon afterwards accepted to the avantgarde-label ILK. Anders is primarily focused on free improvisation, and the possibilities of combining it with other art forms and new ways of composition. As a composer he is focused on ways of combining improvisation and composition in more holistic ways. The tonal-language is inspired by real sounds as well as modern/avant-garde jazz and contemporary classical music. He has written for larger ensembles and small groups as well as having written music for several films, and has been nominated for a danish music award.
Fag: Spil Musik – nysgerrighed og forskellighed

Simon Langkjær har en bachelor i Historie med et individuelt tilrettelagt tilvalg i socialantropologi, sociologi og europæiske og internationale studier. Han er desuden indskrevet på kandidatuddannelsen i Historie ved Københavns Universitet. Han har især beskæftiget sig med kulturhistorie og politisk historie, derunder med konceptet omkring historiebrug, kulturarv og kollektiv erindring samt spørgsmål angående nationalisme og etnicitet inden for et skandinavisk og europæisk perspektiv. Han skrev sin bacheloropgave om kollektiv erindring og mytologi med den danske folkehøjskole som case study.
Fag: Introduction to Denmark - Discussing and Experiencing Danish Culture and Identity

Marcus er cand.mag. i retorik med speciale i politiske debatter. Han har tidligere arbejdet for SF på Christiansborg, været redaktør på Roskilde Festival, barchef på RUST og arbejder også som freelancejournalist. Han elsker at drage ud i verden, gerne med skiene spændt på rygsækken, og laver ofte mad af sære, lokalt dyrkede råvarer. Marcus bor i København.
Fag: Retorik: den demokratiske værktøjskasse

Maja er uddannet psykolog fra Københavns Universitet med speciale i arbejds- og organisationspsykologi og klinisk psykologi. Maja arbejder som erhvervspsykolog, hvor hun blandt andet udvikler kurser i ledelse og arbejdsmiljø med forkærlighed for den narrative metode og teori. Derudover arbejder Maja med spiseforstyrrede unge på en bo-institution i København, samt studievejledning af unge billedkunstnere. Maja bor på Christianshavn.
Fag: Psykologi

Gerd Laugesen, født i 1979, er forfatter, journalist og billedkunstner. Hun har altid arbejdet på tværs af genrer – både som journalist og kunstner. Hun debuterede som digter på Adressens Forlag i 2006 – og i 2009 udkom bogen `Møder’ på forlaget Tiderne Skifter. Den handler om samtaler med tilfældige møder med mennesker på hendes vej – og i november 2011 udkom `Hjemsted´ på samme forlag – denne bog er også menneskehistorier, nu foregår de bare langs Vadehavet. Gerd Laugesen har også for nylig udgivet digtsamlingen `Har du set min kjole’ på forlaget After Hand. Hun elsker historier – og tager tit og ofte udgangspunkt i brevet. I øjeblikket skriver Laugesen bagsider for Politiken og forbereder nyt manuskript – samt en kommende udstilling.
Fag: Verdens bedste litteratur, sådan cirka

Jacob Birch har taget sin master i grafisk design på Kolding Design skole og arbejder til hverdag som grafisk designer, med speciale i det trykte medie, hovedsagligt bøger, magasiner og pladecovers. Jacob er en del af det kreative kollektiv It´s All Good som holder til i kødbyen i København. Jacob er desuden Krogerups grafiker og står for skolens visuelle udtryk i foldere, annoncer med mere. Læs mere på itsallgood.dk.
Fag: Culture Jamming

Simon har en Master of Science in Urban Affairs fra Hunter College i New York og er i øjeblikket specialestuderende fra Roskilde Universitet i Sociologi og Plan, By & Proces. Simon har tidligere arbejdet bredt med byudvikling i konsulentfirmaet Hausenberg, kunstneren Kenneth A. Balfelt og i Københavns Kommune. I øjeblikket er han i samarbejde med Kunstneren Kenneth A. Balfelt og Spektrum Arkitekter i gang med borgerinddragelse og fornyelse af Folkets Park på Nørrebro.
Simons speciale er bysociologi, bypolitik og socialt udsatte i byen. Han var medforfatter på rapporten Byen som Dagligstue – Byfornyelse med plads til socialt udsatte, som det daværende Socialministeriet udgav og har været med at lave Enghave Mini-Park for og med Vesterbros øldrikkere. Han har desuden skrevet om projekterne i Politiken.
Simon er derudover engageret i kulturstedet Prags Boulevard 43, hvor han er initiativtager og leder af foredragsinitiativet Refleks (https://www.facebook.com/refleksdk), som har haft besøg af Rune Lykkeberg og Third Ear.

Jesper Koefoed-Melson er kandidat i Pædagogik og Performance Design fra RUC i 2008 og har siden suppleret med en diplomuddannelse i Kunst og Kulturledelse fra Scenekunstens Udviklingscenter.
Jesper er partner i Givrum.nu, der arbejder med brugerdrevet byudvikling, primært med fokus på brugen af tomme bygninger til kulturelle og sociale formål.
Jesper bor på Østerbro i København og er gift med Nanna, som han i øvrigt mødte på Krogerup Højskole, og sammen har de Alfred på 2 år og Vigga på 0 år.

Sara underviser i faget Køn, sex og kærlighed. Sara er sexolog og desuden journalist og forfatter. Til daglig arbejder hun i landets første kærlighedsfirma, Dynamiske Relationer, som har til formål at støtte mennesker i at vælge den kurs i kærlighed, der er rigtig for netop dem, også hvis den er anderledes end flertallets. Derudover har hun skrevet flere bøger og leverer fast stof til Tidens Kvinder, er brevkasseredaktør i Q og deltager i den offentlige debat omkring normer, samliv og personlig udvikling.

Er uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Odense Teater 2005. Medvirker i teaterforestillinger, film, musicals, tv-serier og laver speak til tegnefilm og reklamer. Har medvirket i fx Skammerens Datter på Østre Gasværk, Vanvid på Teater V og Store drømme på TV2. Har undervist i drama på blandt andet Borups Højskole. Morten spiller også musik og har udgivet en plade med bandet ’Hjertekur’.
Fag: Dramatik

Uddannet skuespiller fra skuespillerskolen ved Odense Teater 2007. Har siden arbejdet med bl.a. teater, film, tv, egne projekter, tegnefilm, speak og krop.
Fag: Dramatik

Annika har sin baggrund i gymnastik, tae kwon-do, ski, golf - og som fitness- og aerobicinstruktør hvilket nu har udviklet sig til at Annika er personlig træner, yogalærer og Z-Health® Movement Reeducation Specialist.
Annikas vision er at inspirere til bevægelsesglæde. Når din krop kan bevæge sig frit, betyder det at dine bevægelser kan blive smidigere, hurtigere og mere effektive. Herfra kan du bygge din styrke op, og folde dig ud i det, du altid har haft lyst til at lave, uden at kroppen (hjernen og sindet) sætter nogle begrænsninger.
Læs mere på www.lyttildinkrop.dk.
Annika har taget ”Filosofie Kandidatexamen på Idrottspedagoglinjen”, Umeå Sverige (Degree of Bachelor of Science in Educational Psychology of Sports).
Fag: Yoga

Lisbeth bor og arbejder med kunst i Danmark, men er uddannet fra Kunstakademi i London, med eksamen i printmaking og en master (MA) i Tegning/ Drawing.
Udover at undervise på Louisiana, beskæftiger Lisbeth sig med foto, maling, og stop motion-film.
Fag: Den levende streg

Signe har studeret på Arkitektskolen, men ændrede retning et par år inde i sit studie og tog en eksamen fra Lærerseminariet - med speciale i kunst for børn. Signe Oslev har efterfølgende arbejdet på Louisiana i mange år.
Fag: Den levende streg

Louise Hauerberg har en master (MA) i kunsthistorie fra Frankrig og Danmark. Hun har arbejdet på Thorvaldsens Museum og Designmuseum Danmark - begge steder beliggende i København.
Louise er nu leder af "Head of The Childrens Wing" på Louisiana.
Fag: Den levende streg

Aske er 22 år gammel og fungerer pt som instruktør ved Indoor ski i København samt som lærervikar.
Aske har spillet fodbold på eliteniveau, er uddannet Mountainbike, havkajak, fitness og klatrevægsinstruktør. Derudover har han erfaring med så forskellige træningsformer som klassisk ballroom dans og crossfit.
Fag: Friluftsliv C

Susan er sexolog og underviser i faget Køn, sex og kærlighed. Til daglig giver Susan sexologisk rådgivning og coaching til mennesker i alle aldre.
Hun er specialiseret i hvordan seksualiteten udvikler sig igennem livet, også højt op i alderen og har en særlig interesse i de glæder og udfordringer som særligt sensitive mennesker har i deres kærlighedsliv.
Susan underviser også på sundhedsfaglige uddannelser, holder foredrag og indsamler beretninger til bogen "Kærligheden har ingen udløbsdato". Læs mere om Susan på www.susana.dk og www.seniorseksualitet.dk.