tirsdag 24. april 2012 · kl 20:00
Krogerup Højskole kan denne aften præsentere Jacob Holdt, manden bag ’Amerikanske Billeder’.
Holdts seneste billedforedrag ’Om at sige ja og integrere os med de andre’ har den seneste tid været genstand for utrolig stor opmærksomhed.
Foredraget handler om hvordan han ved hjælp af ikke-voldelig kommunikation integrerede sig med de sorte i USA’s voldelige ghettoer, og sidenhen med de mest voldelige elementer i verdens farligste slumkvarterer i Sydafrika og Haiti, samt med Ku Klux Klan og endog massemordere i USA krydret med lidt KGB og STASI inside-historier.
Hvorefter drejede Holdt langsomt fokus over på vores hjemlige lille verden og viser hvordan han integrerede sig med indvandrerne/muslimerne i Danmark - humoristisk fortalt med billeder.
I hele foredraget er bygget op på en cost-benefit-beregninger af, hvordan det er i vores egen egoistiske interesse at integrere os med "de andre".
Vigtigst er dog hvordan indvandrerne derigennem også åbner sig op for ham og hans/vore danske/grundtvigianske værdier. Selv Hizb-ut-Tahrir og islamister - når Holdt har haft dem til kaffebønnemøder i sit eget hjem.
læs mere om foredraget om manden bag på Jacob Holdts egen hjemmeside
Entré 55 kr., gratis for Krogerups Venner (bliv medlem for 250 kr. for et år, og deltag gratis i adskillige arrangementer på Krogerup Højskole).