tirsdag 7. februar 2012 · kl 20:00
Denne aften byder på en unik musikalsk oplevelse, når den danske musiker og singer-songwriter giver en eksklusiv og intim koncert på Krogerup.
Med sine nu tre albums har Bryan Rice for alvor slået sit navn fast på den danske popscene. Musikmagasinet GAFFA skriver om hans sidste udgivelse:
- Det er godt håndværk. Det er solid pop, som kalder på overgivelse, en høj volume og en hårbørstemikrofon.
Koncerten vil byde på en god blanding af Bryans musikalske bagkatalog, men vil frem for alt centrere sig om sangerens nyeste album Another Piece Of Me, hvor især singlen Make The Moment Last er blevet vel modtaget af både danske fans og radiostationer.
Der vil være en enestående mulighed for at købe live-cd’en A Live Piece Of Me, som kun sælges af Bryan selv. Signeret selvfølgelig!