Læs om de ugentlige og månedlige aktiviteter der ligger udenfor skemaet her.
Højskolens fornemste opgave er at lade lysten blomstre. Fri for eksamen kan man arbejde uden tvang. Kun styret af virkelysten og engagementet i det fælles har man chancen for at lære nye sider af sig selv at kende - at komme steder hen, man aldrig før har været. Du tager dig tid til at udfolde din lyst til tingene og til de andre. Du går i dialog med og om det fremmede, ukendte og uventede. Værdier og idealer vendes og vejes. Man lærer at skelne og værdsætte gennem udvekslinger med andre. Samfundets værdier og konflikter bliver tydeligere. Lyst og vilje, fordybelse og eftertanke, fantasi og kreativitet - det er kvaliteter, Krogerup værner om og sætter i stedet for overfladiskhed, forhastethed og ligegyldighed. Læs endvidere skolens formålsparagraf.
Du vil møde mange forskellige holdninger på skolen. Du må finde dig i at få din egen konfronteret med andres. Ordet er frit. Alle synspunkter kan komme til orde. Der bliver lyttet til alle. Træd frem og sig din mening, og vær samtidig åben for andres. Brug din lydhørhed og evne til at være opmærksom. Vi kan alle blive bedre til at bruge sproget - og til lytte uden at tage kritik og uenighed som personlige nederlag. Den åbne samtale er guld værd i et hastigt udviklende informationssamfund som vort. Diskussion og argumentation bringer os videre. Demokratiet hviler på den fri meningsdannelse og på respekten for den andens ret til at have sin egen ofte helu t modsatte opfattelse af tingene. Men Krogerup er andet end samtale. En stor buket
Vi tilbyder en stor buket af fag. Heriblandt talrige kreative fag fra skrivning til fotografering til musik og drama, hvor man kan udfolde sig frit. Krogerup er ikke nogen "special-højskole". Vi går ikke efter noget bestemt, og satser aldrig ensidigt på én politisk holdning, én bestemt religiøs tro, på specifikke kreative fag, læsefag eller sport. Er man kun til ét område, kan man godt få sit behov dækket, men vi gør selvfølgelig alt for at åbne for endnu ukendte muligheder, og vise at man med stort udbytte kan spille på flere nye strenge.
Det tror vi det er! Men det er en rigtig god idé at komme op og besøge højskolen. Så kan du sikkert komme i snak med nogen af de nuværende elever og høre fra dem, hvordan det er at være elev på Krogerup. Du kan også få lov til at følge lidt undervisning og få en overnatning heroppe, hvis du har brug for at få højskolen endnu mere ind under huden. Ring til kontoret for en aftale (49 19 03 80).
Endelig arrangerer vores elevforening hvert år et intensivt højskolekursus på en uge specielt rettet mod unge og tidligere elever. Her kan du virkelig få en appetitvækker på det vi tilbyder på Krogerup. Kurset hedder URO og ligger i midten af august måned. Tjek elevforeningen for mere information.
Se også Krogerups myspace-profil på www.myspace.com/krogerup for de lidt mere kulørte informationer. Her kan du se billeder af nuværende og tidligere elever, arrangementer, fester, rejser og meget, meget mere.
Du kan også blive medlem af Krogerup Højskoles profil på www.facebook.com, som er oprettet af tidligere elever, og som vokser dag for dag.
Krogerup Højskole – Krogerupvej 13 – 3050 Humlebæk – Tlf.: 4919 0380 – kontoret krogerup.dk