Eksistens - lidenskab og fornuft

”Er da Fornuften alene døbt, ere Lidenskaberne Hedninger?” spørger Kierkegaard på titelbladet til ”Enten-Eller”. Han benægter, at vi kan forstå, hvad det vil sige at være menneske, hvis vi fortrænger og dæmoniserer passion: Den sande menneskelige eksistens er lidenskabelig.
Menneskets følelsesliv er ellers næsten altid blevet betragtet som noget underlødigt eller decideret farligt – en trussel mod samfundets orden – og fornuften er blevet ophøjet til den gnist af guddommelighed, der gør os til mennesker og adskiller os fra det dyriske og ”lave”.
Hvordan forholder vi os i dag til lidenskab og fornuft?
Skal vi, som Nietzsche udtrykker det, slippe de glammende hunde i kælderen løs? Lader vi - trods frigørelse - stadig fornuften styre? Kan vi finde en balance mellem lidenskabernes vildskab og fornuftens orden? Mød filosoffer, forfattere, teologer m.fl. til kritisk debat om forholdet mellem lidenskab og fornuft i filosofien, kunsten, og den hverdag vi lever i.
Kursusledere: Katrine Ussing og Mads Vestergaard
Program for 2012:
SØNDAG D.10. JUNI
| 16.00 |
Dørene åbnes for indkvartering |
| 17.45 |
Velkomst |
| 18.00 |
Middag |
| 20.00 |
"Lidenskab og fornuft i filosofien", Poul Lübcke, mag.art., lektor, Københavns Universitet |
MANDAG D. 11. JUNI
| 09.30 |
"Eros og fornuft - et uadskilleligt par - også hos Platon", Claus Christoffersen, idéhistoriker |
| 16.00 |
"Ubehaget ved det moderne", Jørgen Hass, mag.art., lektor, Syddansk Universitet |
| 20.00 |
"Kierkegaards Mozart – genialt med begrænsninger", Jørgen I. Jensen, cand.theol. og forfatter |
TIRSDAG D. 12. JUNI
| 09.30 |
"Don Juan på engelsk - hvorfor nu det?", Henrik Engelbrecht, musikdirektør i Tivoli |
| 16.00 |
"Fornuftens orden og lidenskabernes kaos", Søren Gosvig, dr.phil, lektor, Københavns Universitet |
| 20.00 |
Rundvisning på Louisiana |
ONSDAG D. 13. JUNI
| 09.30 |
"Følg dit hjerte! Om Hollywoods (vulgære)eksistentialisme", Mads Vestergaard, filosof, lærer på Krogerup |
| 16.00 |
Passion for maleri, Merete Sanderhoff, kunsthistoriker, Statens Museum for Kunst |
| 20.00 |
"Den eneste ene eller god kemi? Om kærlighed i filosofien", Mads Rangvid, cand.mag., forfatter til Kærlighedens filosofi |
TORSDAG D. 14. JUNI
| 09.30 |
"Troens lidenskab i Henrik Ibsens Brand og George Bernanos En Landsbypræsts Dagbog", Johannes H. Christensen, fhv. sognepræst, Ordrup |
| 16.00 |
"Om følelsernes brug i politisk spin", Lasse Lauridsen, journalist, vært på Agenda, DR P1 |
| 20.00 |
Filmaften |
FREDAG D. 15. JUNI
| 09.30 |
"Litteratur og lidenskab", Neal Ashley Conrad Thing, PHD-stipendiat, Lunds Universitet |
| 14.00 |
Opsamling ved kursuslederne |
| 15.00 |
Operaarier og duetter med unge sangere |
| 18.30 |
Festmiddag |
LØRDAG 16. JUNI
| 08.00 |
Morgenmad |
| 09.15 |
Afsked og afrejse - vi siger farvel under bøgen |
Krogerup Højskole – Krogerupvej 13 – 3050 Humlebæk – Tlf.: 4919 0380 – kontoret krogerup.dk
* username: your AddThis username